»DOBBELTARBEJDE« Vi bør ændre vores udvalgsstruktur i Silkeborg byråd.

Helt konkret ønsker vi at sammenlægge nogle af de såkaldt »stående udvalg«, som vi har i alt ni af. Det vil give mening, både i forhold til det politiske, det forvaltningsmæssige arbejde og samarbejde, arbejdsgange, tid, ressourcer og økonomi. Mange politiske emner går igen på tværs af udvalgene, så man vil kunne undgå »dobbeltarbejde« ved denne øvelse, og samtidig skabe politiske udvalg, der til gengæld skal arbejde mere dedikeret med flere områder.

Formålet er blandt andet at få den politiske organisation tilpasset og samtidig skabe en ny måde at organisere den kommunale administration på. Der vil samtidig være en økonomisk besparelse, da byrådets politikere vil sidde på færre formands- og udvalgsposter. Dette er dog ikke det afgørende i denne øvelse - men selvsagt en kærkommen sidegevinst.

En anden gevinst er, at forvaltningen og de forskellige ressortområder vil opnå tættere samarbejde og nemmere og mere eksekverbare arbejdsgange. Altså er dette et eksempel på, hvordan vi kan optimere og samtidig skabe en bedre økonomi. Den slags øvelser ser vi gerne flere af.

Vi har gjort nogle overvejelser og lavet et forslag. Forslaget er funderet i fem stående udvalg og to opgaveudvalg, der skal arbejde i en begrænset tid med en presserende og relevant problemstilling, der skal løses eller findes nye svar på.

Nu skal det forslag så ud at leve, der skal skabes dialog og videre stillingtagen. Blandt andet med dette indlæg forsøger vi at prikke hul på den proces. Flere andre kommuner kigger i øvrigt mod samme øvelse, så der er på sin vis intet kontroversielt i vores forslag.

Vi mener, at vi i forbindelse med vores budgetforhandlinger næste år, eller som minimum inden denne byrådsperiode er ovre, skal have klarlagt og fastsat en udvalgsstruktur, som skal være gældende i forlængelse af næste kommunalvalg. Så vi sætter udvalg, strategien og arbejdsindsatserne efter, hvad der er brug for i Silkeborg Kommune - og ikke efter antal indvalgte eller andre konstitueringsmæssige tilfældigheder og spidsfindigheder.

QOSHE - Lad os skabe en ny udvalgsstruktur i Silkeborg byråd - Johan Brødsgaard Og Luis Da Silva Martins
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Lad os skabe en ny udvalgsstruktur i Silkeborg byråd

19 1
20.12.2023

»DOBBELTARBEJDE« Vi bør ændre vores udvalgsstruktur i Silkeborg byråd.

Helt konkret ønsker vi at sammenlægge nogle af de såkaldt »stående udvalg«, som vi har i alt ni af. Det vil give mening, både i forhold til det politiske, det forvaltningsmæssige arbejde og samarbejde, arbejdsgange, tid, ressourcer og økonomi. Mange politiske emner går igen på tværs af udvalgene, så man vil kunne undgå »dobbeltarbejde« ved denne øvelse, og samtidig skabe politiske udvalg, der til gengæld skal arbejde mere dedikeret med........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play