VURDERINGER Hvis man nat efter nat ligger vågen og funderer som en rasende over, hvad man skal gøre, når grundværdien på ens ejendom er vurderet til mere end 16 millioner eller mere end 2000 procent højere end tidligere, og man nemt kan påvise, at vurderingen er åbenlyst forkert, er det til at blive vanvittig over, at man ikke kan få svar på sine klager, og at man trods lovmæssig ret til aktindsigt alligevel nægtes denne.

Hvor er den enkelte borgers retssikkerhed, hvis en offentlig forvaltning kan nægte at fortælle præcist, hvordan man er kommet frem til den pågældende borgers grundværdi eller ejendomsværdi?

Tanken om, at ens arvinger i tilfælde af pludseligt dødsfald vil stå med en fiktiv arv på 16 millioner, som der skal betales arveafgift af, selv om ejendommen aldrig vil kunne sælges, er ikke til at leve med.

Ingen vil jo købe en ejendom, hvor der skal betales omkring 200.000 årligt i grundskyld, hvis ejendommen er et gammelt umoderne hus på en grund, hvor fire femtedele er stejle skrænter og en oversvømmet mose, og hvor der hverken kan udstykkes eller bygges mere grundet skov- og vandløbsbyggelinjer, kloakeringsproblemer, lokalplaner og paragraf 3 fredninger mv.

Kan det påstås, at man bor i en retsstat, når lovmæssig aktindsigt uden videre kan afvises, blot fordi Vurderingsstyrelsen mener, at det vil være meget tidkrævende at dokumentere, at grunden har den påståede værdi.

Hvad skal man gøre for at få sin ret?

Hvor er de politikere henne, der har vedtaget loven om de nye ejendomsvurderinger? Alle kan se at noget er helt galt! Burde man som ansvarlig politiker så ikke erkende sit ansvar og sørge for at fejlene rettes?

Det er en ærlig sag, at man som folkevalgt i en given sag kan have manglende indsigt og overblik. Til gengæld bør det være en selvfølge, at man så sørger for, at åbenlyse fejl hurtigst muligt rettes.

Det er aldeles utilgiveligt blot at lade stå til, så sagesløse borgere efterlades med helt uoverskuelige problemer.