PLEJEHJEM Da Alderslyst i 1941 blev en del af Silkeborg Kommune, kom vi med en dyrebar medgift. Vi havde nemlig bygget et topmoderne plejehjem »De Gamles Hjem«, der senere skiftede navn til »Kejlstruplund«.

I 2011 blev Kejlstruplund lukket i en kæmpe spareøvelse og beboerne blev flyttet til Gødvad. Siden da, har Alderslyst 2200 ældre skullet væk fra deres kvartér. Væk fra deres netværk. Væk fra deres nærmeste. Hvis de skulle på plejehjem.

I 10 år ventede vi. Indtil planerne om et nyt plejehjem i Alderslyst endelig så dagens lys i 2021. I lokalrådet fik vi travlt, for der skulle tales om placering og om en helhedsplan for hele området fra Nordre Fælleshus og hen til Svømmecenter Nordvest. Hvor skulle plejehjemmet ligge og hvordan kunne det være med til at binde et lokalområde sammen?

Vi var med i processen. Alderslyst glædede sig over endelig at få et lokalt plejecenter igen. Og så kortsluttede Konservative, Radikale, Venstre og Nye Borgerlige hele processen, fordi deres ideologi kaldte på et friplejehjem. Sådan et smart et ville de gerne have.

At det så ikke ville kunne hænge sammen med lokalmiljø og helhedsplan og at Alderslyst lige kom til at vente lidt længere. Det var man helt ligeglad med.

Nu venter vi på andet år. Der er ingen private aktører, der vil bygge et friplejehjem. Partierne der stoppede det hele har intet gjort. De har siddet på hænderne og håbet på, at embedsmændene lige fiksede det for dem. Og for nylig udskød de byggeriet igen. Der er ikke rigtig nogen, der længere ved hvorfor. For der kommer jo ingen og bygger et komplekst plejehjem i Alderslyst med 96 pladser.

Murene til Alderslyst Plejehjem ville være ved at rejse sig nu, hvis ikke det hele var blevet kortsluttet af de fire partier. Jeg håber, de ikke bremser byggeriet igen, næste gang plejehjemmet er på byrådets dagsorden.

Vi venter stadig i Alderslyst - nu på 14. år!

QOSHE - Hvad bliver det til med Alderslyst plejehjem? - Kasper Haagen Jensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Hvad bliver det til med Alderslyst plejehjem?

17 0
19.01.2024

PLEJEHJEM Da Alderslyst i 1941 blev en del af Silkeborg Kommune, kom vi med en dyrebar medgift. Vi havde nemlig bygget et topmoderne plejehjem »De Gamles Hjem«, der senere skiftede navn til »Kejlstruplund«.

I 2011 blev Kejlstruplund lukket i en kæmpe spareøvelse og beboerne blev flyttet til Gødvad. Siden da, har Alderslyst 2200 ældre skullet væk fra deres kvartér. Væk fra deres netværk. Væk fra deres nærmeste. Hvis de skulle på plejehjem.

I 10 år........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play