Trafikken på og omkring Skoletorvet er blevet omlagt efter en forsøgsperiode, som kommunens embedsværk vurderede, gik tilfredsstillende. Det er som trafikant i byen ikke altid helt let at gennemskue, hvordan man kommer frem til de trafikale løsninger, og en del af dem bærer mere præg af at være udarbejdet ved et skrivebord, end ved studier i marken.

Her kan i flæng nævnes en række fejldispositioner på Silkeborg bys hovedfærdselsåre – T-krydsene ved Nørretorv og ved Ansvej, det skæve kryds ved Fredensgade og den såkaldte busbane ved Søndertorv. Og nu er det så indre by, der fået en tur i trafik-karrusellen.

Her gik man analytisk til værks. Efter forsøgsperioden spurgte kommunen faktisk - dog lidt tilfældigt - om trafikanternes holdning, og der var selvsagt forskelle på, om man var bilist, cyklist eller fodgænger, men også om man var forbipasserende eller beboer i området. Nu kan man næsten altid »vende« en analyse, som man vil, og sammendraget fra forvaltningen til politikerne var som nævnt da også, at der overordnet var tilfredshed med forsøget, som derfor burde gøres permanent.

Læser man lidt ned i analysen, kan man dog se, at blot 29 procent var »Helt enig« i at fredeliggørelsen var lykkedes. Og bevæger man sig ind i området - ikke på selve Skoletorvet, men på de omkringliggende veje - er det ikke svært at se, at missionen er mislykket. Både Grønnegade og især Toldbodgade har fået tæt på en fordobling af trafikken, som de to smalle gennemkørselsveje slet ikke kan bære. Samtidig er store dele af trafikken fra Funder og Lysbro, der ikke længere kan benytte Dalgasgade som indfaldsvej, også sendt ind på de samme små gader. Og her skal man ikke kun se på trafiktallene, der måles over et døgngennemsnit, men mere på intensiteten i trafikken i rush hour, hvor mange børn og unge cykler til og fra skole på de samme, smalle veje.

Politisk er det heldigvis også under overvejelse igen at ændre på trafik-flowet, og Plan- og Vejudvalget har fået flere forskellige borgerforslag, også fra den nye forening »Trafik i Midtbyen«, som er dannet af samme årsag. Cyklistforbundet ser gerne, at hele midtbyen er bilfri, og den ideologi kan måske også en dag blive til virkelighed, men det kræver først, at trafikken kan afvikles af andre veje.

Og her er Drewsensvej Vest et must, uanset hvor mange gange den har været lagt i mølposen. Også her bør forvaltningen forlade deres bløde skrivebordsstole og komme lidt ud i marken, for der er flere kreative måder at løse det på - også uden at »nedlægge« Gesnersvej, eller skabe en akavet tilkørsel med »hank« til Sønder Ringvej, som den sidste visualisering viser. Den fornyede debat om Drewsensvej Vest har skabt modstand fra beboerne i Lysbro, der frygter en stigende trafikmængde på Herningvej. Bekymringen er reel, selv om det er svært at gennemskue, hvorfor trafikken skulle stige uacceptabelt - også set i sammenhæng med, at der i dag »kun« kører 6.651 biler på Herningvej i døgnet, mens der på andre indfaldsveje som Nørreskovbakke og Frederiksberggade kører over 11.000.

Der vil være biltrafik i midtbyen i mange år endnu. Så det er vores valgte politikeres ansvar at få den fordelt gennemtænkt, så det er tåleligt for alle, og ikke skabe kaos i enkelte områder.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Silkeborgs indre kaos - Kim Dyrholm
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Silkeborgs indre kaos

6 0
17.11.2023

Trafikken på og omkring Skoletorvet er blevet omlagt efter en forsøgsperiode, som kommunens embedsværk vurderede, gik tilfredsstillende. Det er som trafikant i byen ikke altid helt let at gennemskue, hvordan man kommer frem til de trafikale løsninger, og en del af dem bærer mere præg af at være udarbejdet ved et skrivebord, end ved studier i marken.

Her kan i flæng nævnes en række fejldispositioner på Silkeborg bys hovedfærdselsåre – T-krydsene ved Nørretorv og ved Ansvej, det skæve kryds ved Fredensgade og den såkaldte busbane ved Søndertorv. Og nu er det så indre by, der fået en tur i trafik-karrusellen.

Her gik man analytisk til værks. Efter forsøgsperioden spurgte kommunen faktisk - dog lidt tilfældigt - om trafikanternes holdning, og der var selvsagt forskelle på, om man var bilist,........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play