SYGEHUS På debatsiden i Midtjyllands Avis den 12. april beklager regionsrådsmedlem Bo Jensen sig over, at man som politiker må lægge øre til meget.

Det har han da så evig ret i. Hvad hjælper det så, at man overhovedet ikke hører efter, hvad der bliver sagt.

Du nævner alle de injurierende skrivelser, der bliver bragt i avisen - med navns nævnelse - men du glemte mig.

Jeg er bestemt også én af de personer, der udtaler sig kritisk – injurierende er det vel ikke, når man kommer med sandheden.

Det kan godt være, du har fået 155 personlige stemmer ved sidste valg i Silkeborg. Du skal nu ikke være sikker på, du får så mange igen. Dit personlige stemmetal skal jeg undlade at kommentere, det må dine vælgere selv slås med.

Helt rigtigt skriver du, at regionen er presset af økonomi i 2024 og nævner også det tal på over 200 millioner kroner regionen skal spare.

Hvem er det lige, der siger det??

Den rapport, som Foreningen Støt Silkeborg Sygehus har betalt for hos HBS Economic påviser flere »fejlskøn«. Den blæser I højt og flot på i stedet for at gå ind og undersøge rigtigheden heraf. Hvorfor? Er sandheden ilde hørt og jeres beslutninger truffet på embedsmandsplan?

I har simpelthen ikke tænkt jer om. Ikke holdt Jeres løfter og det er derfor svært at holde en dialog med jer på en konstruktiv måde – det kan I selv gøre noget ved.

At være så tåbelige at budgettere og tænke på en helipad på Viborg Sygehus, hvor der måske kun er en mellemlanding en gang om året, fordi patienterne skal videre til Skejby eller Gødstrup, det tyder da på, at man, som nogen siger i regionsrådet, ikke har forstand på tal eller ikke tænker sig ordentlig om.

Det konservative regionsrådsmedlem Martin Jakobsen er dog fra Silkeborg og indgik ikke i forliget med spareforslaget på Silkeborg Sygehus. Det burde du heller ikke have gjort.

Du må gerne indlemme mig i gruppen af umulige skribenter, der skriver og taler dårligt om jeres politiske indsats i regionsråde ligesom de journalister, der også er utålelige, fordi de skriver om det.

Måske er det godt, der er så lang tid til valget. Selvom der træffes rigtig mange dårlige beslutninger i embedsmands- og regionsrådet, så kan vælgerne i hvert fald nå at tænke sig om inden deres kryds sættes.

QOSHE - Sygehus-debat: Hov - du glemte mig - Lene Piester
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Sygehus-debat: Hov - du glemte mig

8 1
16.04.2024

SYGEHUS På debatsiden i Midtjyllands Avis den 12. april beklager regionsrådsmedlem Bo Jensen sig over, at man som politiker må lægge øre til meget.

Det har han da så evig ret i. Hvad hjælper det så, at man overhovedet ikke hører efter, hvad der bliver sagt.

Du nævner alle de injurierende skrivelser, der bliver bragt i avisen - med navns nævnelse - men du glemte mig.

Jeg er bestemt også én af de personer, der udtaler sig kritisk – injurierende er det vel ikke, når man kommer med sandheden.

Det kan godt være, du har fået 155 personlige stemmer........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play