BOLIG I Silkeborg kommune arbejder vi med housing first. En strategi, hvor en permanent bolig er udgangspunktet for den enkelte. Altså i stedet for at blive klar til en bolig, så er boligen forudsætningen for at arbejde med at forandre en livssituation.

Så vidt, så godt. Tag over hovedet til alle. Med støtte og hjælp i en eller anden grad.

Det er ikke særligt nemt at flytte og være i egen bolig efter at have boet på herberg eller på gaden. For nogle nærmest umuligt. Også for nogle, som allerede har tag over hovedet. Det kunne for eksempel være funktionelt hjemløse.

Der er mange ting at forholde sig til, ting at gøre; ting, som den enkelte måske aldrig har lært.

Alt det oveni et misbrug, en psykisk udfordring, traumer, minder, mareridt, ptsd - og listen fortsætter. Ligesom misbruget og de dårlige oplevelser fortsætter og hænger ved.

Derfor er det essentielt vigtigt for vores indsats, housing first-strategien, at de tre nedenstående parametre opfyldes, som minimum.

Formålet med støttekontaktperson-ordningen, som jeg nævner herover, er at have en opsøgende og udadgående funktion.

Ordningen er målrettet de mest socialt udsatte og isolerede psykisk sårbare, stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, som almindeligvis ikke gør brug af, eller ikke kan gøre brug af de allerede eksisterende tilbud. Det er vigtigt det her.

For at lykkes med vores vedtagende strategi, ser jeg en af udfordringerne, den største, som værende underprioritering. Og underbemanding. Samtidig er krydsfeltet mellem psykiatri og misbrug jo generelt nedprioriteret. Ikke kun her i kommunen.

Vores store udfordring i Silkeborg er meget over mod driften. Den kontinuerlige drift og sikring af personale, åbningstider, aktiviteter og sikkerhed i den håndholdte indsats for den enkelte. Manglende midler til både nye initiativer - og netop driften af eksisterende.

Hvis vi sparer penge ved at omlægge vores strategi til housing first, så bør vi med den ene hånd kanalisere nogle af midlerne over til varmestuen, værestederne og aktivitetstilbuddene samt det støttende, opsøgende og forebyggende arbejde. Både det kommunalt drevne og det, der løftes i civilsamfundet, i organisationer og af frivillige.

Den anden hånd kan så føre nogle af de sparede kroner over i en natvarmestue, en herbergsfunktion, et sted at være for en nat eller to, når tingene ser allerværst ud. En sikkerhed. En backup plan for den enkelte. Dette er også et delelement i løsningsmodellen, hvis strategien skal lykkedes.