Når vi færdes ude i samfundet, sender vi alle signaler. Det er ikke bare det, der kommer du af vores mund. Det er både, det vi gør og ikke gør. Om vi er dem, som er stille eller dem som kæfter op.

Dem som er stille, de gør jo ingen skade… eller også. Jeg er vildt provokeret af voksne mennesker med hørebøffer. Ikke arbejdsfolk med høreværn med eller uden musik. Nej, folk som går på gaden med super moderne hørebøffer på.

Hørebøffer og de små dimser i ørerne. De små dimser i ørerne provokerer mig ikke så meget. De kan heller ikke tage alt udenomsstøjen. Med dem i ørerne bør du kunne høre en bil tæt på eller en løber, som kommer bagfra på stien.

Jeg er blevet så gammel. Det er gået op for mig, at hørebøffer provokerer mig. Nej jeg er ikke krænket, men det er tæt på. Når du har hørebøffer på ude blandt andre mennesker, så oplever jeg disse signaler: Du har meldt dig ud. Dine omgivelser er ligegyldig. Du. Der er kun dig. Alt lige omkring dig er totalt ligegyldigt.

Det er ikke, fordi jeg ikke selv lytter til musik, podcast eller læser bøger. Hørebøffer råber mig ind i ansigtet. De små dimser i ørerne ser jeg næsten ikke. Måske mest fordi jeg trænger til briller.

Nu har jeg det bedst med, at folk er ærlige lige ind i mit ansigt. Jeg burde ikke lade mig gå på af det.

Dog er ignorerende tavshed nok det mest provokerende og måske hadefulde, når du møder folk. Jeg siger ikke, at du skal hilse pænt og måske endda sige goddag, du kan også nøjes med et tavs nik.

Næh, nej, ikke. Nærmest ikke et blik ænser du omverdenen. Hvad skal du så herude? Bliv derhjemme. Gå en tur dybt inde i skoven, hvis det er motionen, du mangler. Eller køb et løbebånd. Har du virkelig brug for at blive set?

Jeg er med på, at der er nogle få mennesker, som har brug for at lukke omverden ude på grund af en psykisk lidelse eller traumatiske oplevelser. Jeg bliver bare provokeret af, at folk enten sidder bag deres mobilskærme eller med hørebøffer på overalt.

Jeg er gammel. Jeg savner de gode, gamle dage. Hvor folk snakkede med hinanden ved busstoppestederne, i køen i Rema, eller når vi bare gik forbi hinanden på gaden