REGION Når folk tænker på regionerne, så tænker man sundhed og sygehuse. Problemet er bare, at ansvaret for sundheden ligger alt overvejende i kommunen, og sygehusene ganske rigtigt hos Regionen. Derudover er der også den regionale trafik og forskellige erhvervsordninger i regionen.

Det er en god ide, at ansvaret for sundheden og omkostningen ved en manglende sundhed ligger det samme sted. Det giver gode grunde til at investere i folks sundhed, fordi det så kan veksles til mere velfærd andre steder eller lavere omkostninger for borgerne.

Vi har nogle meget store sygehuse, som kræver en enorm høj grad af specialisering og ekspertise at drive professionelt, og dertil er tiden løbet fra regionerne. Det giver kun mening at have politikere at stille til ansvar, hvis man fornuftigt kan påstå, at de kan stilles til ansvar. Kan man for eksempel forestille sig at holde en politiker ansvarlig for en forkert eller manglende behandling af mavetarm-kræft?

Nej, da det beror alt overvejende på en faglig vurdering og udredning og ikke på noget politisk. Vi bør i stedet få professionelle bestyrelser på sygehusene, som man kender det fra Norge, hvor den struktur nyder stor succes.

Den nære sundhedsøkonomi, såsom tilbagevendende behandling af kronikere på de medicinske sengeafsnit, bør varetages af kommunerne.

Kommunerne er meget tættere på borgerne og kan tilgodese borgernes nære sundhedsbehov meget bedre end en region, hvor store byggerier, højt specialiserede behandlinger fylder meget forskelligt fra år til år.

Det gør, at der af og til, må træffes meget kortsigtede løsninger, på grund af ustabile udgifter. Vi ville som kommune for eksempel aldrig have afbestilt behandling af vore kronikere på Silkeborg sygehus, da den både er bedst og billigst. Økonomien til etablering af supersygehuse, betaling for højt specialiserede behandlinger, bør være ud fra en landsbetragtning, og ikke være forskelligt fra region til region. Alting har en tid, og regionerne har nok haft deres.