Vi var stadig sneet inde her helligtrekongersdag knapt en uge efter snefaldet tredje nytårsdag. Man frarådede stadig al unødvendig udkørsel. Her bor vi så på halvtredsindstyvende år for enden af en stille villavej på grænsen mellem Balle og Buskelund. På det sted, hvor vi skulle skrive »Gl. Balle, Silkeborg« på postadressen dengang, men hvor nok de færreste under 50 år i dag aner, hvad vi fortæller om.

Det var dengang, da en stor vejsten ved Hesselhus for enden af Kærsgaardsvej og Hesselhøjvej bekendtgjorde grænsen til Gl. Balle med de to gamle gårde, Nedergaard og Vester Skovgaard på Vesterbakken, som centrum. Det var dengang, da grundejerforeningen Gl. Balle selv skulle indkræve bidrag til etablering af gadebelysning på de nye veje i området, og det var dengang Ggundejerforeningen med »majoren« Oluf Eriksen i spidsen tog teten for etableringen af hele nybyggerområdet i Balle med udgangspunkt i grundejerforeningens domicil: »Balle Forsamlingshus«.

Dengang dannede Bakkevænget og Lille Ballevej yderste grænse for Silkeborg mod nordvest. Også dengang var der vintre med sne - som jeg husker det flere end nu - men vores lille stikvej blev altid ryddet i ét spor. Det gør den stadig, selvom der godt kan gå en uge, hvor vi med mere end 30 centimeter sne er sneet helt inde.

For ganske få år siden blev vejene gruset, og senere tilsatte man vejsalt ved grusningen. I dag taler man kun om saltning af glatte veje, om end det fungerer dårligt ved temperaturer under fem minusgrader. Resultatet er, at alle mindre veje er bulede og meget glatte selv med vejsalt. Ikke at jeg ønsker de gamle dage tilbage, hvor 15-20 kommunalarbejdere huggede det sammenkørte is i stykker og smed det på lastbiler. Så blev det kørt til åens udløb på slagteristien, hvor det hele blev tippet i Langsøen lige før broen ved Slotsholmen. Cykelstier fandtes kun sporadisk dengang, så når der manglede snerydning, måtte vi stå af og trække.

Det skal man stadig som cyklist i dag, om end der bliver klaget over, at man ikke rydder cykelstierne før vejene. En lille raritet: Efter sigende blev cykelstien ved Århusvej rute 26 ved Ans ryddet før kørebanen – i øvrigt uden antydning af cyklister.

Jeg ville ikke selv turde bevæge mig ud på to hjul under disse forhold – og da slet ikke på en elcykel. Såvel cyklister som bilister skal vel køre efter forholdene – eller måske vælge at blive hjemme. Ligegyldigt hvad, vil der nok altid være nogle, der klandrer de stakkes vejfolk, som ud over vejret, må slås med forkert udstyr og dårligere økonomiske rammer.

Ved Dronning Magrethes kroning i januar 1972 var jeg værnepligtig radarkorporal på Marinestation Anholt. Jeg havde nattevagt den dag og kunne derfor overvære dagens gang på mandskabets nye flotte store farve-tv. Nytårsfrosten med sin sædvanlige sne og kulde havde netop sluppet sit tag, så vejret var gråt og fugtigt. Beredskabet var klar – både det civile og det militære – til lands, til vands og i luften.

Vi var klar og parat anno 1972 – nok mere, end jeg har oplevet, vi er i dag.