Svaret blev i kor skreget ud ved afslutningen af samtlige Danmarks VM-kampes timeouts. Efter dage og ugers hårde opgør, efter massive ændringer i både taktik, angreb og forsvar, lyder det endelig: »Sejren er vor, sejren er vor. Vi har vundet: Sejren er vor!« Herlige toner, herlig opbakning, men vi spillede heldigvis på hjemmebane ikke kun i fædrelandet, men i vores egen region, og med massiv opbakning løftedes hele kamppladsen til uanede højder.

Gid samme sceneri måtte gentage sig, når spillet om landets bedste mindre hospital skal afgøres i Viborg ved finalen onsdag på regionsrådets møde.

Bolden er udskiftet med bogstaver, tal og argumenter, men strategien er den samme som i håndbold. Der indkaldes også eksperter, der tegnes, fortælles og argumenteres. Der tales og skrives om akut behov for en sidste timeout. Nogle ønsker mere tid til kulegravningsarbejde, andre ønsker en ny helikopterplads for akut behandling, andre igen ser gerne, at man i en sidste timeout vil genlæse argumenterne og se på hele regionens sygebehandlingsmuligheder og potentialer i eksisterende rammer.

Hele arbejdet er allerede lavet, men hvor ville det være rart med et samlet resume af alle de indlæg, der gennem de sidste dage, måneder og år har været bragt i Midtjyllands Avis - en »pixi-udgave« med saften og kraften fra alle indlæg skrevet af såvel lægmænd som fagfolk, skrevet af hospitalsledere, ansatte, patienter og pårørende, men også af hr. og fru Jensen fra regionen, der endnu ikke har haft den glæde at kunne benytte det lokale sygehus i Silkeborg.

Heldigvis så jeg selv først Silkeborg Sygehus fra en seng med overnatning, da jeg var på den anden side af 50 år. Udefra har sygehuset altid været en velanskrevet nabo. Bogstaveligt talt. Jeg er vokset op i nabolaget, og fra husets vinduer kunne vi nøje følge udviklingen af de fysiske rammer på sygehuset. En af vores nærmeste naboer var overlæge med børn på min alder, så jeg kom med dem på mere private besøg i det store område. Det var spændende og lidt uhyggeligt - ikke mindst de mørke kældergange. Jeg kan huske, da den store gule bygning med de medicinske afdelinger blev bygget. Jeg kunne nu bedre lide den gamle, flotte, hvide hovedbygning med kampestensfundament og bindingsværk.

I dag er arkitekt Rosens eneste tilbageværende originale bygning i området det nyrenoverede kapel. Herfra udgik i 1950’erne mange ligtog til kirke og kirkegård i byen, der dengang kun havde en kirke i centrum og en kirke i Alderslyst. De første år var ligtoget med fire flotte sorte heste og med en kusk, der bar høj, sort hat og kjortel. Vi børn var blevet instrueret i at stå stille og med huen i hånden følge ligtoget, der foruden hestespand og ligvogn omfattede pårørende og bekendte til afdøde.

I fremtiden bliver kapellet i værste fald det eneste tilbage af »den hvide by« på Århusbakken.

Hvad kæmper vi for? - Silkeborg Sygehus!