»Undskyld det roder. Vi bygger om.«

Denne besked har du efterhånden en tid mødt på Silkeborg Bibliotek, når du træder ind i lokalerne, hvor meget allerede er ændret, og hvor antallet af synlige bøger, aviser og tidsskrifter efterhånden forsvinder i takt med tidens digitale revolution.

Desværre skal man samtidig lede længe efter stedets hygge, der synes forsvundet sammen med hedengangne campusbeboere i nabohuset.

De fysiske rammer er der, men både bygningerne på Bindslevs Plads og selve pladsen står underligt dødt og uinspirerende hen, når det - især i vinterhalvåret - ikke er fyldt med varierende aktiviteter for alle aldersgrupper.

På havneområdet i Aarhus ligger de stadigt ikke færdige kajanlæg næsten øde hen i vinterhalvåret - inklusive et synkefærdigt Søfartsmuseum. Dok1 finder jeg arkitektonisk flot, men når man tager elevatoren op til bibliotekerne på de næste etager, forandres dette indtryk.

Her er ingen skiltning om et bibliotek under ombygning. Desværre, for den rustikke og minimalistiske indretning mangler i den grad hygge, selv med det lille spisested og café, som Silkeborg også mistede ved Campus’ kollaps.

Ikke at jeg ønsker det gamle bibliotek fra min Matador-agtige barndomstid tilbage, men »hyggen« og duften af friske aviser og tidsskrifter samt rumopdeling med reoler og mange bøger er næsten forsvundet.

Skolebibliotekerne er ligeledes blevet skåret ind til rygraden, og mange bøger, klassesæt og skolebibliotekarer er »bibbet« ud sammen med fordums visioner om lokale kulturcentre, hvor de fysiske rammer kunne bruges til både undervisning og fritid.

Som altid synes visioner at fise ud som luften fra de mange opsendte idéballoner. Hver gang ender det i og med økonomiske problemer, fordi man glemmer at indregne udgifter til drift, herunder rengøring, varme og vedligehold.

Bevares, der er dukket nye gæster op på Silkeborg Bibliotek. De har det som fisk i vandet, og vi er rigtig mange, der aldrig bliver trætte af at kigge på fisk. Det er, som om roen sænker sig og pulsen falder.

Sådan var det også i gamle dage, da mange læger og tandlæger havde akvarier i venteværelserne. I dag skal man ligge på ryggen i tandlægestolen for på en skærm i loftet at kunne nyde livet under vandoverfladen.

Trenden med det minimalistiske og rå miljø husker jeg første gang, da jeg i starten af 1970’erne besøgte den nye »A Hereford Beefstouw« i Lund ved Herning. Stedet blev startet af det kendte iværksætterpar Bitten og Aage Damgaard fra Herning. I dag er den vokset til en verdensomspændende restaurationskæde.

På samme rustikke måde, har man siden da indrettet spisesteder i eksempelvis tidligere slagterier og fabrikshaller, som i København i Kødbyen og på Refshaleøen.

Men hyggen mangler efter min smag. Den skal man måske selv skabe?

Jeg er spændt på, om hyggen vender tilbage på Silkeborg Bibliotek, når renoveringen er afsluttet. Det synes jeg, som nævnt, ikke helt er lykkedes på Dok1.