Ikke et ord om fodbold.

Efter mandagens aftenkamp vil mere omtale vist ligne at tale om reb i den hængte mands hus.

Det ku' ha' været så godt, men blev faktisk rigtig skidt.

Som det vist er ved at være med den lufthavn i hjørnet af det militære areal ude på heden nordvest for Karup.

Da den startede i sin tid, var klummeskribenten stadig ung og brugte først ruten nogle år senere. Men de mange daglige afgange med Metropolitan og Caraveller kunne både ses og høres fra barndomshjemmet, der lå lige under ruterne til og fra Kastrup. Fra 1970 til 1974 blev flyet flittigt benyttet på de spændende ungdomsbilletter, der kostede 60/80 kr. hver vej. Og der var ingen reservation. Man kom med, hvis der var plads. Det var der så hver gang med en enkelt undtagelse. Det var en hurtig og billig måde at komme til København på. Selv om de ordinære billetter var dyre nok. Også betydeligt dyrere i nutidskroner end prisen for en tur i en af de små maskiner, der nu flyver fra Karup. Og der var gode taxaforbindelser fra og til Silkeborg med stop undervejs i blandt andet Skægkær. Nu er dansk indenrigsflyvning ved at være en saga blot. Viborgs borgmester kæmper fra formandsstolen en sej kamp, men det er vist mod vindmøller på længere sigt.

Især motorvejsforbindelsen fra Holstebro og Herning og de direkte tog fra de samme byer til hovedstaden og dens lufthavn fjernede grundlaget for Karupruten med op til syv daglige afgange i storhedstiden. Da ruten startede, var der få forbindelser ud af Jylland. Nu har Billund massevis af daglige ture til og fra Europas storbyer og flyknudepunkter.

Der har været brugt masser at kroner på spekulation i nye lufthavne. Hvem husker ikke daværende amtsborgmester Svane Hansens store projekt om en Hammellufthavn. Eller en ny lufthavn ved Thomasminde, nord for Aarhus, når nu Hammel ikke kunne gennemføres.

Det sidste forsøg var Aarhus byråds ønske om en lufthavn syd for motorvejen ved Flensted. Det fik et besindigt byrådsflertal fra Skanderborg stoppet en sen nattetime i kælderen under Aarhus Rådhus.

Når man ser, hvordan nybyggeri til bolig og erhverv vælter op af jorden og de gamle havnearealer i Aarhus også efter hælen blev sat i den nattetime, forstår man også, at det ikke er her, de største behov var. Dengang kendte man heller ikke Teams- og Skypemøder. Det ku' ha været skidt. Nu blev det godt.

For resten har man siden fået en ny flyverute fra Aarhus til København. Vandflyveren. Fra centrum til centrum. Som et supplement til den gamle rute fra den tyske flyveplads ved Tirstrup.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Det ku' være så godt - Peder Porse
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Det ku' være så godt

4 0
29.11.2023

Ikke et ord om fodbold.

Efter mandagens aftenkamp vil mere omtale vist ligne at tale om reb i den hængte mands hus.

Det ku' ha' været så godt, men blev faktisk rigtig skidt.

Som det vist er ved at være med den lufthavn i hjørnet af det militære areal ude på heden nordvest for Karup.

Da den startede i sin tid, var klummeskribenten stadig ung og brugte først ruten nogle år senere. Men de mange daglige afgange med Metropolitan og Caraveller kunne både ses og høres fra barndomshjemmet, der lå lige under ruterne til og fra Kastrup. Fra 1970 til 1974 blev flyet flittigt benyttet på de spændende ungdomsbilletter, der........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play