Man troede vel, grænsen var nået for, hvad der kunne ske på sygehusfronten. Nu viser det sig, at regionsrådsformanden og hans administration har endnu mere i ovnen til Silkeborgområdet.

En besparelse på sygehuset på ca. 100 millioner kroner.

Godt 140 stillinger nedlægges.

Langt mere end det, der fremgik i første omgang.

Den udviklingsdel i det store sygehusvæsen, som Silkeborg skulle være, den er stort set væk. Sammen med de medicinske senge, lægebilen, røntgen og scanning i weekender og om natten og meget andet. Det er tvivlsomt, om der på sigt kan uddannes læger i byen.

I Silkeborg håber alle, at der kan mobiliseres en så stor modstand, at noget af det foreslåede droppes.

Man skal ikke være for optimistisk.

Der tales om byen med de 100.000 indbyggere. Som skal have sit eget sygehus. Et rimeligt krav. Også fordi mange af kommunens indbyggere bor i kommunens sydlige del, i Virklund, Them og endnu længere mod syd og sydvest. Hvor afstanden til Regionshospitalet i Viborg - både i ambulancer og for pårørende og borgere til ambulante undersøgelser og behandlinger - er langt over de 30 kilometer eller den lille halve time, der tales om.

Region Midtjylland er stor. 100.000 bor i Silkeborg. Omkring 7 procent. Og endnu færre læser Midtjyllands Avis. I de fleste byer er sygehusenes fremtid fastlagt. Eller de er lukkede. Skejby, Gødstrup, Randers. Der er ro om sygehusene. Grenå og Holstebro har affundet sig med tingenes tilstand.

Der var stærk lokal kritik af Anders Kühnau allerede før sidste valg. Men han blev genvalgt. Det bliver han såmænd igen. Hvis hans parti genopstiller ham.

Det er sjusk. Det er vel også ved at gå op for Venstre, der lufter muligheden for at stå af budgetaftalen, fordi det har været en udemokratisk proces. Og fordi tallene kom bag på gruppeformanden. der til nu har fulgt i Anders Kühnaus fodspor.

En sen erkendelse er da bedre end ingen. Man må håbe, partiet gør alvor af overvejelserne.

Hvordan er det kommet så vidt?

Anders Kühnau forklarer det med, at overblikket over økonomien først kom i slutningen af maj, »og så var der sommerferie«.

Hvor lang sommerferie holder regionen? De fleste har max tre uger. Og starter i slutningen af juni. I begyndelsen af august er langt de fleste tilbage. Ligger tingene bare og venter i månedsvis på Anders Kühnaus skrivebord?

Sandheden er, at det passer formanden og hans administration ganske godt, at en så stor del af det samlede sparebehov kunne hentes i Silkeborg.

Man kunne spørge, hvem der er størst tillid til. Kühnau eller eksempelvis Ulrich Fredberg. Og lade dem tage den næste formandsrunde.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Hvad bliver det næste? - Peder Porse
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Hvad bliver det næste?

6 0
08.11.2023

Man troede vel, grænsen var nået for, hvad der kunne ske på sygehusfronten. Nu viser det sig, at regionsrådsformanden og hans administration har endnu mere i ovnen til Silkeborgområdet.

En besparelse på sygehuset på ca. 100 millioner kroner.

Godt 140 stillinger nedlægges.

Langt mere end det, der fremgik i første omgang.

Den udviklingsdel i det store sygehusvæsen, som Silkeborg skulle være, den er stort set væk. Sammen med de medicinske senge, lægebilen, røntgen og scanning i weekender og om natten og meget andet. Det er tvivlsomt, om der på sigt kan uddannes læger i byen.

I Silkeborg håber alle, at der kan mobiliseres en så stor........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play