Hvordan klarer nordmænd og svenskere sig igennem vintrene? Ganske vist er det jo overordentligt sjældent, de har vintre, som den polarvinter danskerne nu oplever på anden uge.
Men man skal ikke bladre længe i sin avis (efter den er begyndt at komme igen flere dage efter den københavneravis, klummeskribenten får om fredagen) eller skimme de sociale medier ret længe, før man bliver klar over, at vi alle nok har været på katastrofens rand. Og det er stort set kommunens skyld. Forestår man.
Mere eller mindre berettiget nævnes manglende snerydning som et stort problem.
Og har man for eksempel kørt på rute 445 mellem Rodelund og Odder, oplever man betydelig forskel ved passage af kommunegrænserne.
Klummeskribenten husker en enkelt situation midt i 00'erne i en lille kommune syd-øst for Silkeborg, hvor han måtte beslutte, at snerydningen stoppede i weekenden til der var mulighed for, at snerydderne kom på omgangshøjde med fygningen. For der skulle naturligvis også tages hensyn til økonomiske omkostninger og personalets sikkerhed.
Helt grelt skal situationen have været på E45, hvor folk ifølge DR havde udviklet psykologiske reaktioner efter deres oplevelser i det vejr, de selv er kørt ud i. Senere rettede man dog overskriften til psykiske.
Det skal ikke underkendes, at der har været problemer. At det offentlige beredskab bør overveje, hvorfor det på visse områder gik værre end måske nødvendigt.
Der er tydeligvis problemer med lastbiler på små og store veje. Hvordan kan en lastbil, der kører »efter forholdene« i øvrigt vælte? Og spærre Silkeborgmotorvejen i otte timer som onsdag? Er problemet for lidt vejkontakt på trailertræk ved for eksempel til- og frakørsler og stærke stigninger på motorvejene. Hvad sker der, når der kommer de nye mega-vogntog, der også alene trækker på hjulsæt to og tre?
Man kunne overveje:
Genopstilling af sneskærme på de kendte fygningssteder.
Tidlig grusning i stedet for saltning, når der varsles længere frostperioder.
Inddragelse af landbrugets traktorpark i større omfang i perioder med varsling. En »løs« sneplov koster ikke alverden, og i hvert fald mindre end nok en kommunal traktor af samme mærke eller størrelse.
Krav om vinterdæk eller større mønsterdybde på lastvogne.
En grænse for hvor ofte grundejerne skal rydde fortove, som kommunale sneplove gang på gang har tildækket.
Krav om vinteregne dæk på person- og varebiler fra 15. november til 15. marts.
Er der glemt kompetenceopdatering, når de sidste vejfolk fra de gamle kommuner er blevet udfaset - lokalkendskabet er måske væk.
Mulighed for at de beredskabsansvarlige kan indføre egentlige udkørselsforbud med konkrete undtagelser, eller i perioder generelt nedsætte hastighedsgrænserne til 80/60/40.
Og ja! Klummeskribenten er faktisk fra dengang, man bogstavelig talt gik i skole over stivfrosne marker, fordi snedriverne var højere end en 10-årig skoledreng.
Nu blev der tøvejr. Uanset om det er tilfældigt eller global opvarmning gør det heldigvis problemet mindre akut.
Midtjyske Meninger: I sne og storm skal alle ud
15
10
12.01.2024
Hvordan klarer nordmænd og svenskere sig igennem vintrene? Ganske vist er det jo overordentligt sjældent, de har vintre, som den polarvinter danskerne nu oplever på anden uge.
Men man skal ikke bladre længe i sin avis (efter den er begyndt at komme igen flere dage efter den københavneravis, klummeskribenten får om fredagen) eller skimme de sociale medier ret længe, før man bliver klar over, at vi alle nok har været på katastrofens rand. Og det er stort set kommunens skyld. Forestår man.
Mere eller mindre berettiget nævnes manglende snerydning som et stort problem.
Og har man for eksempel kørt på rute 445 mellem Rodelund og Odder, oplever man betydelig forskel ved passage af kommunegrænserne.
Klummeskribenten husker en enkelt situation midt i........
© Midtjyllands Avis
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
