Det er mest eventyrerne, HC Andersen er berømt for. Men han skrev også digte.

Nogle sjove, som »Lille Lise ved brønden« om det for børn evigt aktuelle emne: Hvor kommer de små børn fra. Andre smukke og iagttagende, som »Moderen og barnet« (den kendes nu bedre som »Hist vor vejen slår en bugt«

Mere end 1000 i alt skrev han, i mange forbindelser og om mange emner.

Et tilsyneladende evigt aktuelt skrev han for 174 år siden i et i øvrigt forgæves forsøg på at hindre fældningen af et træ i en baggård ved Kongens Nytorv i København. Det har kun to vers, og slutter som det begyndte, »Det gamle træ oh lad det stå« med tilføjelsen »det må I ikke fælde.«

Disse mest kendte strofer er næsten blevet en religiøs besværgelse også lokalt. Omtrent dagligt kan man læse om træfældning. På Himmelbjerget og nu ved Gudenåen mellem Langebro og Slotsholmen. Af uforståelige grunde er der ved færdiggørelse af byggeriet i området fældet en del træer, som kommunen af lige så uforståelige grunde havde ønsket bevaret. Ikke at de var særligt værdifulde æstetisk endsige sjældne. Mange knægte har ofret spinnere og blink til de træer i tidens løb. Også klummeskriveren. Naturligvis må man ikke overtræde en lokalplans bestemmelser. Det kan man få bøder for, men den del er politiet ikke rigtig kommet i gang med. I stedet står striden nu om erstatning. Der tales om erstatninger i niveauet fem millioner kroner. Måske skulle man se lidt på proportionerne.

Træ og træer er smukke og gavnlige elementer i natur og landskab. Og i byggeri, møbelproduktion med mere, men står de uden indgreb, som da de blev plantet, ville Himmelbjerget ende som en forarmet monokultur uden de mange rekreative og kulturelle oplevelser, der følger af samspillet mellem mennesket og naturen.

På Himmelbjerget er der fældet en række træer. Efter en lang proces, som i hvert læsere af MJA og de gratis ugeaviser i området har kunnet følge. For at forbedre ud- og indsigt. Og for at understrege bjergets egentlige form. Det har også affødt en række indsigelser her i avisen, men især på Facebook. At nogen ikke følte sig informeret, og at andre er uenige. Indtil for 100 år siden var toppen af bjerget, hvor der nu er ryddet mest eg, bøg og birk, en nærmest gold sandplet. De fældede træer er med andre ord kommet der ved menneskets medvirken.

Må det som i indledningen med HC Andersen være tilladt at nævne en anden digter, Jeppe Aakjær. Hans engagement i debatten om natur og naturbevarelse er velkendt. For næsten nøjagtigt 100 år siden holdt han er berømt tale i København. Her sagde han:

»Lyngen afbrændes, Himmelbjærget tilplantes – (Gud forlade dem denne vandalisme) -mens hin store vidtrækkende kamp, hvor husmandens ko og herremandens hjort stanges om terrænet på den døde håndsjord, skydes ud mod en uvis fremtid. Jeg, som færdes ustandseligt omkring i det jyske land, jeg ser meget, som det ømmer i øjet at se; mange ejendommelige træk i vort landskabs fysiognomi viskes hen, mange gamle kjære skønhedslinier slettes ud og der kommer intet igjen.«

Den tilplantning af Himmelbjerget, som Aakjær så inderligt var imod, bestod altså for en dels vedkommende af de 100-årige træer, der nu er fældet nogle stykker af. Bland andet for at bevare de skønhedslinjer, der var ved at blive helt udslettede.

Fra hovedgaden i Ry ses dog et enkelt, stort solitært træ ved siden af tårnet. Og på toppen, hvis man kører derop, ses, at det er en smuk eg.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Om træer - Peder Porse
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Om træer

8 0
11.04.2024

Det er mest eventyrerne, HC Andersen er berømt for. Men han skrev også digte.

Nogle sjove, som »Lille Lise ved brønden« om det for børn evigt aktuelle emne: Hvor kommer de små børn fra. Andre smukke og iagttagende, som »Moderen og barnet« (den kendes nu bedre som »Hist vor vejen slår en bugt«

Mere end 1000 i alt skrev han, i mange forbindelser og om mange emner.

Et tilsyneladende evigt aktuelt skrev han for 174 år siden i et i øvrigt forgæves forsøg på at hindre fældningen af et træ i en baggård ved Kongens Nytorv i København. Det har kun to vers, og slutter som det begyndte, »Det gamle træ oh lad det stå« med tilføjelsen »det må I ikke fælde.«

Disse mest kendte strofer er næsten blevet en religiøs besværgelse også lokalt. Omtrent dagligt kan man læse om træfældning. På Himmelbjerget og nu ved Gudenåen mellem Langebro og........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play