For 20-25 år siden blev udsagnet spredt i videoer og med tydelig fransk accent. Som reklame for at købe telefoni og internetadgang gennem et selskab i røde, hvide og blå farver. Selskabet er vist siden blevet orange. Reklamen blev populær, ikke mindst på grund af til tider voldsomme scener og den søde, lidt ubehjælpsomme accent.

Men det er jo almen gyldigt. Det gælder også i de situationer, der har været omtalt i avisen på det seneste under det fælles tema vrede.

Men hvorfor får man ikke denne samtale med parkeringsvagten eller det unge (eller ældre) menneske bag kassen i Superbrugsen?

Vel fordi man føler sig afmægtig. Man ved fra starten, at bøden (eller afgiften, som udstederne kalder den) så at sige er faldet. De godt 800 kroner er det vist, kan man lige så godt betale på netbanken i aften, så man ikke ærgrer sig hele natten. Der er kun én sats. Den høje. Enten eller. P-vagt har ikke kompetence til at diskutere eller tage hensyn til gode forklaringer. Man henvises til hovedkontoret, som man kun kan kontakte skriftligt og helst kun mellem 1140 og kvart i tolv. Samtalen udebliver.

På samme måde kan man føle sig afmægtig, hvis kassemedarbejderen eller den medarbejder, man finder efter nogen tids søgen i grøntafdelingen, ikke ved, hvad et selleri er. Selvfølgelig kan en ungarbejder i Bilka eller Kvickly ikke kende alle varenumre og varernes nøjagtige egenskaber. Men så kan de da hjælpe med at finde en kollega, med et større kendskab til den vegetabilske verdens produkter.

Og hvis en bemærkning om, at de to agurker på båndet altså ikke koster de 17,70 kroner displayet viser, fordi der tilbud på to til 12 kroner i denne uge, bliver fuldt af et suk, og et »nå«., så kan man føle sig afmægtig. Og udsigten til at skulle vente tre minutter på, at en anden medarbejder løser gåden, med fire bag én med stopfyldte vogne, kan altså godt fremme mindre pæne udtryk - vel vidende, at det ikke er 17-årige Sussi, der står bag det hele. Det er bare hende, der er der i dag.

Man kan fravælge butikken. Men så kan den ansvarlige leder jo ikke forholde sig til årsagen. Sussi på 17 får ikke pudset sit måske lidt anløbne service-gen til.

Værre er det næsten, når samtalen helt er udelukket. Som om manglende affaldshentning i vinterdagene. De fleste har hørt om episoden i en mindre kommune syd for Aarhus, hvor en gruppe harme parcelhusejere ville tilbageholde en renovationschauffør i 28 minutter, fordi så mange dage havde de ikke fået hentet affald. Forventer man nu om dage, at renovation, snerydning og glatførebekæmpelse fungerer lige så problemløst i januar som i maj? At vejret er en fejl i Odder-husejernes tilværelse?