PSYKIATRI Vi står ved en korsvej i vores sundhedsvæsen, hvor manglen på personale i psykiatrien er en voksende udfordring. Men lad os ikke kun fokusere på problemet; lad os i stedet arbejde sammen for at finde løsninger og samtidig ændre opfattelsen af det psykiatriske speciale. Jeg er selv medicinstuderende i Aarhus og mener, at det i udformningen af fremtidens sundhedsvæsen er afgørende at skabe større opmærksomhed omkring psykiatrien og bryde med de fordomme, der stadig eksisterer.

Set fra en studerende og kommende læges perspektiv, har jeg formuleret en række relativt let tilgængelige forslag, som kan bidrage til den samlede løsning.

Tidligere klinisk erfaring for medicinstuderende: For at fange studerendes interesse for psykiatri som speciale bør vi give dem tidlig klinisk erfaring. Ved at indføre kortere kliniske ophold tidligt på studiet kan vi bane vejen for en større forståelse og fascination for det psykiatriske område. Dette kan fungere som en katalysator for flere til at vælge psykiatrien som deres fremtidige vej.

Udvid sommerpraktik i psykiatrien: Den nuværende ordning med sommerpraktik i psykiatrien er populær, men der er flere ansøgere end pladser. Vi skal imødekomme denne efterspørgsel ved at udvide antallet af praktikpladser. Dette giver studerende mulighed for at dykke mere ned i psykiatrien og derved opbygge en dybere forståelse.

Skab jobmuligheder for studerende i psykiatrien: Vi bør aktivt arbejde på at etablere flere jobmuligheder inden for psykiatrien, herunder vikariater og andre lignede stillinger for medicinstuderende eller eventuelt sygeplejestuderende. Dette giver en chance for at udforske området, men det kan også bidrage til at afhjælpe den akutte mangel på personale.

Inddrag psykiatri i yngre lægers KBU: Statistikken taler sit tydelige sprog - dem, der får kendskab til psykiatrien tidligt i deres uddannelse, har en større tendens til at vælge dette speciale. Derfor skal psykiatrien have en større rolle i yngre lægers Kliniske Basisuddannelse. Dette kan opnås ved at tilføje flere psykiatriske rotationer og kurser.

Det er afgørende, at vi bryder de fordomme, der omgiver psykiatrien, og skaber en større bevidsthed om vigtigheden af dette speciale. Ved at styrke uddannelsen og give studerende muligheder for tidlig erfaring, kan vi hjælpe med at lukke det personalemæssige hul i psykiatrien. Opgaven kræver vores fælles engagement, handling og en portion kreativitet. Det fortjener danskerne!

QOSHE - Vision: Fremtidens psykiatri - Styrk rekruttering ved at bryde tabuerne - Philip Rusberg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Vision: Fremtidens psykiatri - Styrk rekruttering ved at bryde tabuerne

4 0
28.11.2023

PSYKIATRI Vi står ved en korsvej i vores sundhedsvæsen, hvor manglen på personale i psykiatrien er en voksende udfordring. Men lad os ikke kun fokusere på problemet; lad os i stedet arbejde sammen for at finde løsninger og samtidig ændre opfattelsen af det psykiatriske speciale. Jeg er selv medicinstuderende i Aarhus og mener, at det i udformningen af fremtidens sundhedsvæsen er afgørende at skabe større opmærksomhed omkring psykiatrien og bryde med de fordomme, der stadig eksisterer.

Set fra en studerende og kommende læges perspektiv, har jeg formuleret en række relativt let tilgængelige forslag, som kan........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play