ÆLDREPLEJE Bl. a. i fredagens Midtjyllands Avis er der interessante læserbreve om velfærd. 1: Vor lokale folketingsmand Thomas Jensen er begejstret over vedtagelsen af den nye ældrereform. 2: Karen Storgaard beskriver hjertegribende om nogle unge handicappedes mentale tilstand og helt uacceptable forhold på et bosted. En beskrivelse af mennesker, som på visse punkter næsten kunne bruges ordret om demensramte, som der helt tydeligt bliver flere og flere af. 3: I avisen har man kunnet læse, at kommunens bestræbelser for at interessere unge mennesker for vikarjobs i ældreplejen er en succes. Hvis man glemmer at tage ja-hatten på, kunne man komme til at tænke, at det samtidig viser, at bestræbelser på at ansætte og fastholde kvalificeret personale er en fiasko. 4: I Jyllands Posten skriver Dansk Ældreråds formand, Inger Møller Nielsen, at hvis kommunerne bliver ved med at anvende ældrepengene på andre områder end tiltænkt, vil det blive et kæmpe benspænd i forhold til at få skabt en bedre ældrepleje.
Pyha, jeg er forvirret på et højere plan. Jeg finder imidlertid forbavsende få blandt personalet, der kan fortælle mig, hvad den forestående ældrereform går ud på. Der er ikke andet for, end at jeg igen må læse regeringens oplæg i et lækkert, 34 sider stort katalog på glittet papir. Det gør jeg så.
Det falder i øjnene, at der her ikke klart skelnes mellem ældre i eget hjem og ældre på plejecentre. De ideelle tanker om selvbestemmelse kan nok bedre »implementeres« hos hjemmeboende end hos de endnu svagere plejehjemsbeboere. Mange er ikke i stand til at tage vare på sig selv og kan ikke klart udtrykke deres ønsker og behov. Og kan de det, kan de ofte ikke umiddelbart imødekommes. Som jeg tidligere har udtrykt, må det være tegn på uvidenhed hos lovgiverne, hvis man for eksempel tror, at man med minutters varsel kan ændre et bad til en tur i skoven. Det kan en vagtplan ikke tage højde for og kan vel heller ikke altid kaldes sundhedsfagligt forsvarligt.
Anbefalingen om, at de kommuner, der skulle have lyst, ikke skal men kan indrette plejehjem, der er meget mere selvstyrende, er jo tilforladelig. Men når det ikke er påbudt, vil det bevirke endnu større kulturforskelle end tilfældet er i dag. Nogle plejehjemspladser vil måske blive meget mere eftertragtede end andre. Det er mere end tvivlsomt, om det i praksis vil betyde frit valg af plejehjem. Til sammenligning kan man i regionernes frihedsgrader finde eksempler på uhensigtsmæssige forskelle, som man med en lidt strammere lovgivning kunne have undgået.
Nå men lad os ikke helt forbigå realisable forslag. En ajourføring af sosu-uddannelsen vil da være værdifuld. Også den ideelle tanke om faste teams omkring den enkelte beboer er i grunden fortræffelig. Det betyder uendelig meget for den enkelte beboers hverdag og tryghed, at der er et fast og kompetent personale, der kender vedkommendes forhold til bunds. I praksis er det dog nok lettere sagt end gjort.
Alt i alt må man være opmærksom på, at vi stakkels ældre ikke bliver forsøgskaniner på linje med, hvad skoleelever har været det sidste årti. En nøje gennemtænkt generel forandringsproces, der sætter mennesket før systemet skal imidlertid af mig hilses velkommen.
Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail nif@midtjyllandsavis.dk
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Donald Low
Mort Laitner
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
Michael Kwet
visit website
