NATURNATIONALPARKER Ja, jeg kunne ikke starte med sætningen »kære Jesper«.

Det var dog en utrolig grim omtale, du kunne fremstille i Midtjyllands Avis.

Vi to kender ikke hinanden, så jeg kan ikke udtale mig om, hvad du kan, og hvad jeg har af tiltro til dig. Det kunne du åbenbart om mig uden at kende mig.

Jeg deltog i det arrangement, som blev holdt i Kompedal i sin tid, ja, men jeg har da lige godt aldrig taget nogen til indtægt for noget.

Det er dine ord, ikke mine.

Hvad jeg laver i min fritid, kommer absolut ikke dig ved. Arrangementet var i min fritid.

Jeg må lige oplyse dig om, at det ikke er ulovligt at sidde i EU selv om man er EU-modstander. Skulle de så ikke have lov at præge EU-udviklingen, fordi de er imod EU?

Jeg er rigtig tryg ved, at det er pædagoger, der passer vores børn og lærere, der underviser vores unge mennesker.

Lige ledes mener jeg, det er helt naturligt, at jeg er med i bestyrelsen, når der skal diskuteres dyr bag hegn.

Men hvorfor er I fra din side egentlig så forhippede på at få store græssende dyr bag hegn, når I på landsplan er imod landbrug og dyr med klove?

Hvorfor vil I have dyr bag hegn i skovene og ikke på markerne? Hvad er forskellen?

Jeg mener, det er helt rigtigt, at sådan en som jeg er udpeget, når vi skal vurdere, hvorvidt der skal være hegn og dyr.

Jeg er udpeget i forbindelse med mit politiske hverv.

Et enigt økonomi- og erhvervsudvalg med borgmesteren i spidsen har udpeget mig.

Desuden vil jeg minde dig om, at byrådet har sendt et brev til ministeren omhandlende, hvordan kommunen ønsker, at Kompedal Naturnationalpark skal være. Og det med min opbakning og det mandat, jeg skal bringe ind i bestyrelsen.

Jeg er tro mod den beslutning, der blev taget i byrådet dengang, og det er det mandat, jeg er valgt på.

Jeg synes, du er ualmindelig grov, og netop din type af udtalelser om en person eller motiv, du slet ikke kender, er præcis det, der gør, at folk i politik giver op. Folk som dig, der i den grad går efter »manden« og ikke »bolden«.

Og til sidst: Jeg er valgt til byrådet, fordi jeg er Susanne Jacobsen. At jeg så irriterer dig, må du nok lære at leve med.

QOSHE - Om naturnationalparker: Svar til Jesper Petersen - Susanne Jacobsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Om naturnationalparker: Svar til Jesper Petersen

6 0
22.03.2024

NATURNATIONALPARKER Ja, jeg kunne ikke starte med sætningen »kære Jesper«.

Det var dog en utrolig grim omtale, du kunne fremstille i Midtjyllands Avis.

Vi to kender ikke hinanden, så jeg kan ikke udtale mig om, hvad du kan, og hvad jeg har af tiltro til dig. Det kunne du åbenbart om mig uden at kende mig.

Jeg deltog i det arrangement, som blev holdt i Kompedal i sin tid, ja, men jeg har da lige godt aldrig taget nogen til indtægt for noget.

Det er dine ord, ikke mine.

Hvad jeg laver i min fritid, kommer absolut ikke........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play