ÆLDREPOLITIK Som medlem af Folketingets ældreudvalg ser jeg frem til at vi præsenterer regeringens udspil til at løfte omsorgen og trygheden for vores ældre. Jeg har gennem længere tid læst den altid flittige Roger Skyums indlæg her i avisen med stor interesse.

Den 16. januar skrev Roger Skyum sine nytårsønsker som plejehjemsbeboer her i avisen. Samme dag var landets statsminister på forsiden af Berlingske, fordi hun tog hul på regeringens og Socialdemokratiets nye forslag til en bedre ældrepleje. Glædeligvis kan vores statsminister indfri flere af Roger Skyums ønsker.

Selvom det næsten er et tilfælde, der er for godt til at være sandt, så er det ikke desto mindre virkeligheden.

Roger skriver blandt andet, at han gerne vil have mere indflydelse på sit eget liv, respekt for forskellighed, inddragelse i hverdagsaktiviteter, mulighed for at få frisk luft hver dag, medmenneskeligheden i fokus. Alt det leverer den her regering nu på.

Vi vil indføre en såkaldt helhedspleje, hvor de ældre får langt mere selvbestemmelse over deres eget liv. Det er et markant skifte fra i dag, hvor ældreplejen er skemabestemt og ufleksibel. Fremover vil ældre have medbestemmelse om, hvornår og i hvilken rækkefølge for eksempel indkøb, hjælp til at få indstillet den nye rollator, rengøring og fysioterapi skal udføres. Men selvfølgelig i tæt dialog med de faglige medarbejdere, der er omkring.

Roger ville sikkert svare tilbage med det, han selv skriver sidst i indlægget, at hans forslag »blot« er plukket fra anbefalinger givet i 2012 af Kommissionen om livskvalitet. Til det må jeg bare give ham ret i den spidsfindige bemærkning om, at vi fra politisk side har været alt for længe om at sætte ældreplejen fri.

Faktisk har mine forgængere og mine egne kolleger snakket om det siden Schlüter var statsminister og i skiftende regeringer. Men med en regering hen over midten har vi nu endelig det politiske mod og vilje til at tage fat og løse problemerne. Det håber jeg også, Roger kan se i vores nye udspil.

Jeg ser frem til at vi om kort tid kan udfolde regeringens ældreudspil fuldt ud. Derefter skal det forhandles med Folketingets øvrige partier. Når vi forhåbentligt har en aftale på plads, så kan byråd, medarbejdere, ledere og pårørende komme i gang med at skabe en bedre ældrepleje end vi har i dag.

QOSHE - Regeringen vil indfri Roger Skyums nytårsønsker for ældreplejen - Thomas Jensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Regeringen vil indfri Roger Skyums nytårsønsker for ældreplejen

13 0
18.01.2024

ÆLDREPOLITIK Som medlem af Folketingets ældreudvalg ser jeg frem til at vi præsenterer regeringens udspil til at løfte omsorgen og trygheden for vores ældre. Jeg har gennem længere tid læst den altid flittige Roger Skyums indlæg her i avisen med stor interesse.

Den 16. januar skrev Roger Skyum sine nytårsønsker som plejehjemsbeboer her i avisen. Samme dag var landets statsminister på forsiden af Berlingske, fordi hun tog hul på regeringens og Socialdemokratiets nye forslag til en bedre ældrepleje. Glædeligvis kan vores statsminister indfri flere af Roger Skyums........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play