ÆLDREREFORM Nu har vi præsenteret ældreudspillet »Du bliver aldrig for gammelt til at have det godt«. Et afgørende skridt mod en forbedret ældrepleje, der placerer den ældres selvbestemmelse og den ansattes faglig dømmekraft i centrum. Ældre fortjener ikke blot pleje, men respekt, tryghed og muligheden for at forme deres eget liv, også når alderen presser sig på.

Mere selvbestemmelse og mere nærvær. Det er hvad de ældre kan se frem til i fremtiden. Vi vil nemlig give de ældre retten til at forme deres eget liv, uden at være underlagt minuttyranni. For at skabe en helhedspleje, hvor den ældre er i centrum, vil vi etablere faste teams af dedikerede medarbejdere, så den ældre kan se frem til bekendte ansigter i hjemmet.

Det var netop noget af det, som den altid flittige skribent her i avisen, Roger Skyum og jeg talte om, da jeg besøgte ham forleden. Her nævnte Roger, at hans hjem kan føles som en banegård med den ene efter den anden, der kommer og skal hjælpe Roger i det daglige. Det lægger vi altså op til at løse nu.

Roger spurgte mig også om pengene, og hvordan vi ville sørge for at de følger med. Et godt spørgsmål. I vores plan bruger vi 1 milliarder kroner på at indfase de forskellige initiativer og så vil vi frem mod 2030 afsætte 19 milliarder kroner til at ansætte flere dygtige medarbejdere til at tage sig af det stigende antal plejekrævende ældre i fremtiden.

Roger spurgte mig også klogeligt om, hvordan de ansatte skulle få mere tid til den ældre. Her vil jeg gerne komme med et klart budskab til vores mange dygtige ansatte i vores ældrepleje: I fortjener mere tillid og mindre kontrol. I Socialdemokratiet tror vi på, at I dygtige medarbejdere i dialogen med den enkelte ældre, er de bedste til at vurdere behovene. Derfor vil vi fjerne krav om unødvendig dokumentation og andet bureaukrati, så der bliver mere tid til det, der virkelig betyder noget - kvalitetstid med de ældre.

Endeligt er det vigtigt for mig at slå fast, at man ikke bør se vores ældreudspil som et isoleret initiativ. Det understøttes økonomisk af vores 2030-plan, der sikrer at der er penge til velfærd i takt med at flere heldigvis lever længere. Her ud over har vi aftalt et lønløft til de ansatte, styrker uddannelserne og fjerner bureaukratiske hindringer for sundhedspersonale. Med ældrereformen tager vi et afgørende skridt for at sikre en bedre ældrepleje for den enkelte.

QOSHE - Vi sætter en ny retning for ældreplejen - Thomas Jensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Vi sætter en ny retning for ældreplejen

9 0
01.02.2024

ÆLDREREFORM Nu har vi præsenteret ældreudspillet »Du bliver aldrig for gammelt til at have det godt«. Et afgørende skridt mod en forbedret ældrepleje, der placerer den ældres selvbestemmelse og den ansattes faglig dømmekraft i centrum. Ældre fortjener ikke blot pleje, men respekt, tryghed og muligheden for at forme deres eget liv, også når alderen presser sig på.

Mere selvbestemmelse og mere nærvær. Det er hvad de ældre kan se frem til i fremtiden. Vi vil nemlig give de ældre retten til at forme deres eget liv, uden at være underlagt minuttyranni. For at skabe en helhedspleje, hvor........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play