Jeg trådte mine barnefodboldstøvler i 1955 i Øster Kippinge på Falster. Jeg lærte at fodbold var en gentleman-sport. Mit store forbillede som fodboldkommentator var dengang og indtil hans død i 1993, legenden Gunnar Nu. Han havde altid en sober, positiv, objektiv indgang til alle de begivenheder han betragtede og videreformidlede til os lyttere, både gennem radio og tv, en sand gentleman-reporter.

Denne klumme handler om én tidligere spillet kamp forrige weekend.

Nede i dejlige Bryrup kan jeg ikke tage kanal 6. Men ellers jeg ser alt det Superliga-fodbold jeg kan nå på de andre kanaler. Kampen forrige lørdag mellem Viborg og FCK som endte 2-1 til Viborg kunne jeg derfor kun høre om eller læse om og gense så hurtigt den kom på www.superliga.dk.

Det gjorde jeg så om søndagen.

Viborgs offensive spiller Alassana Jetta blev indskiftet 7 minutter før tid. Ved stillingen 1-1 modtog han en stikning ved midterlinjen i det 93. tyvende minut. Han overspurtede FCK’s Kevin Diks for til sidst at løfte bolden over FCK’s målmand til en sejr på 2-1. Fantastisk afslutning på kampen.

Viborg, tillykke med sejren.

Jeg måtte dog måbende genafspille billede og lyd flere gange, da jeg på www.superliga.dk genså Alassana Jetta’s mål til 2-1. Jeg troede nemlig først, jeg hørte forkert. Fodboldkommentator Lars Jacobsen fra Discovery Channel 6 sagde om FCK-forsvareren Kevin Diks, der halsede efter Alassana, følgende: »Jeg mener, han burde trække det røde kort«. (Lave en bevidst ulovlig voldelig eftertackling)

Lars Jacobsen, det var en sørgelig subjektiv bemærkning. Du bør referere en kamp objektivt og fortælle os, hvad der sker på grønsværen, og du skal ikke opfordre til fodboldvold. Du er en fodboldkommentator, der agerer i det offentlige rum, så dette er på ingen måde acceptabelt. Skam dig.

Men ellers må jeg konstatere, at vold er der nok af for tiden både i virkeligheden og på tv. Mens du læser denne klumme, dør der mennesker i krigen i Mellemøsten og i krigen Rusland/Ukraine. Masser af andre mennesker dør dagligt i de krige, der er i gang andre steder i verden.

Jeg læste i Midtjyllands Avis at en af NATO’s øverste ledere har udtalt, at forsvarsalliancen er lav på ammunition for øjeblikket. Og det samme er Ukraine og Rusland også.

Mit juleønske er, at alle lande i hele verden løber tør for krudt og kugler. Gerne inden juleaften. Sikke en fred der kunne blive.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Fodvold eller fodbold - Torben Pedersen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Fodvold eller fodbold

12 0
04.12.2023

Jeg trådte mine barnefodboldstøvler i 1955 i Øster Kippinge på Falster. Jeg lærte at fodbold var en gentleman-sport. Mit store forbillede som fodboldkommentator var dengang og indtil hans død i 1993, legenden Gunnar Nu. Han havde altid en sober, positiv, objektiv indgang til alle de begivenheder han betragtede og videreformidlede til os lyttere, både gennem radio og tv, en sand gentleman-reporter.

Denne klumme handler om én tidligere spillet kamp forrige weekend.

Nede i dejlige Bryrup kan jeg ikke tage kanal 6. Men ellers jeg ser alt det Superliga-fodbold jeg kan nå på de andre kanaler. Kampen........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play