Ordet »tom« kan godt have en lidt negativ klang. For eksempel er det ikke så godt med alle de ledige kvadratmeter og tomme butikker i Silkeborg, som Midtjyllands Avis har skrevet om på det seneste.

Min erfaring som sælger og handelsmand siger mig, at du skal vurdere en by på, om der er mange folk i gågaden. Det næste du skal notere dig er, hvor mange af de forbipasserende der har indkøbsposer i hænderne. Er der mange der har det, er det en god handelsby og ikke kun en cafe-by. Og der er gudskelov stadig en del poser i hænderne på folk i Silkeborgs midtby.

Dog er der mere kø ved kasserne i butikkerne på Nørrevænget, Silkeborg. En almindelig formiddag var jeg i Jysk for at købe en persienne, der var kø. I kiosken og hos bageren i Føtex måtte jeg også se seks-syv mennesker foran mig inden jeg kom til. På og omkring Nørrevænget har der været en eksplosiv forretningsudvikling i de sidste 10-15 år. Og lur mig om ikke det har taget noget detailhandel fra Silkeborg midtby.

Ordet »tom« kan også bruges om tomhjernet. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det småt begavet eller dum. Og det er et prædikat, der passer på alt det, der sker omkring den lille landsby Ølst i Randers kommune.

At placere bjerge af forurenet (mink)jord i meterhøje bakker, der langsomt skrider ned mod en landsby, er tomhjernet og utilgiveligt.

Klogt er det dog af ejeren af forureningsstedet at lade sit firma gå konkurs. Så mister han kun sin egenkapital. De tomhjernede i dette tilfælde må så være dem, der har lavet konkursloven. At man så nemt kan slippe for en regning på milliarder til oprydning, og tørre det hele af på Randers kommune, og senere nok os alle i hele kongeriget, er tomhjernet.

Og det var også lidt tomhjernet af Silkeborg Kommune så hurtigt at sige ja til hundredvis af lastvognstog med lettere forurenet jord til en støjvold. Man fik dog stoppet leverancerne, netop da man havde fået det sidste aftalte læs. Du læste rigtigt, tomhjernet, tja...

Da vi har med mennesker at gøre, vil der helt sikkert komme flere »tomhjernede« beslutninger i fremtiden, både på højt og på lavt plan, - i det private og i det politiske liv.

Alt dette er skrevet mens jeg lystigt hører P5.

Nu spiller de sgu »Timen er nær Tom Dooley«, - det er en helt anden tom.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Tomhjernet - Torben Pedersen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Tomhjernet

16 0
13.02.2024

Ordet »tom« kan godt have en lidt negativ klang. For eksempel er det ikke så godt med alle de ledige kvadratmeter og tomme butikker i Silkeborg, som Midtjyllands Avis har skrevet om på det seneste.

Min erfaring som sælger og handelsmand siger mig, at du skal vurdere en by på, om der er mange folk i gågaden. Det næste du skal notere dig er, hvor mange af de forbipasserende der har indkøbsposer i hænderne. Er der mange der har det, er det en god handelsby og ikke kun en cafe-by. Og der er gudskelov stadig en del poser i hænderne på folk i Silkeborgs midtby.

Dog........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play