SYGEHUS Jeg blev første gang ansat som næsten nyuddannet læge på Silkeborg Centralsygehus 1. januar 1985. Allerede den gang var den gode stemning og arbejdsmiljøet så åbenlyst, at jeg den gang tænkte, at her ville jeg gerne ende mine arbejdsdage.

Det var lige ved at lykkes.

Jeg blev ansat som overlæge i 1997 og blev ledende overlæge i 2001. Jeg havde fornøjelsen at arbejde sammen med nogle af de største lederkapaciteter, jeg har mødt: ortopædkirurg Søren Mikkelsen, røntgenoverlæge Agnete Hedemann og oversygeplejerskerne Helle Andersen og Knirke Hartmann. Sammen med et unikt, dedikeret personale gik alle helhjertet ind i rollen og ændrede det lukningstruede sygehus til landets mest prisbelønnede udviklingshospital, som skabte hensigtsmæssige patientforløb og øgede produktionen med 40 (fyrre!) procent på blot to år. Og sygehuset blev kåret til landets bedste inden for alle størrelseskategorier med det højeste pointtal og forspring til nummer to i de mange år, prisen er blevet uddelt.

Gennem alle årene kæmpede sygehuset mod den regionale administration, der - som regionsrådsformand Anders Kühnau skrev i avisen - kom med »det ene forslag efter det andet om at fjerne funktioner fra Silkeborg«.

En tidligere hospitalsdirektør beskrev, at »hver gang administrationen skærer et ben af Silkeborg, udvikler personalet bare et nyt, der er bedre og billigere«.

Og personalet kæmpede gennem årene og udviklede mange »nye, bedre og billigere ben«, så sundhedsøkonomiprofessor Kjeld Møller Pedersen beskrev, at »Silkeborg har udviklet fremtidens sygehus« og »Silkeborg er 10 år foran«.

Først 20. december lykkedes det administrationen at skære begge ben af sygehuset ved at få et flertal i regionsrådet til at vedtage den spareplan, tidligere regionsråd i 2011 og 2015 afviste.

Fra efteråret 2024 lukkes således alle de medicinske senge, så der ikke kan modtages akutte medicinske patienter.

Jeg er i dag efter seks år trådt ud af regionspolitik, da jeg finder, der træffes så mange forkerte beslutninger i regionsrådet, fordi politikerne misinformeres af administrationen.

Jeg håber, at det mageløse personale endnu engang kan overraske alle i regionen og lykkes med lave »to nye, bedre og billigere ben«, så administrationens forsøg på helt at lukke sygehuset endnu engang slår helt fejl. Jeg er sikker på, at hele byen bakker op - og det bliver jeg også ved med, blot ikke i regionsrådet.

Tak til medarbejderne for den mageløse indsats og tak til alle silkeborgenserne for den hidtidige og den kommende opbakning til Silkeslottet.

QOSHE - Kære silkeborgensere: Tak for støtten og samarbejdet - Ulrich Fredberg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Kære silkeborgensere: Tak for støtten og samarbejdet

30 10
21.12.2023

SYGEHUS Jeg blev første gang ansat som næsten nyuddannet læge på Silkeborg Centralsygehus 1. januar 1985. Allerede den gang var den gode stemning og arbejdsmiljøet så åbenlyst, at jeg den gang tænkte, at her ville jeg gerne ende mine arbejdsdage.

Det var lige ved at lykkes.

Jeg blev ansat som overlæge i 1997 og blev ledende overlæge i 2001. Jeg havde fornøjelsen at arbejde sammen med nogle af de største lederkapaciteter, jeg har mødt: ortopædkirurg Søren Mikkelsen, røntgenoverlæge Agnete Hedemann og oversygeplejerskerne Helle Andersen og Knirke Hartmann. Sammen med et unikt, dedikeret personale gik alle helhjertet ind i........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play