UDVALG Silkeborg Byrods forskellige udvalg melder jævnligt ud, at de er under pres.

Udmeldingerne omfattes med både forståelse og sympati i Deltagerlistens hovedkvarter, Nylandsvej 79.

Det er ikke nemt at være underlagt et nærigt Folketing blandt andet bestående af alle de partier, vore byrodere er valgt for.

Kommunernes Landsforening, der sjovt nok består af repræsentanter for omtrent de samme partier, er ikke i stand til på bare moderat vis, at lette presset på vort lokale rådhus, så ikke noget at sige til, at vore udvalgte 31 jævnligt klager over manglende økonomiske formåen.

Det er dog ikke alle genvordighederne, der stammer udefra.

For eksempel kultur-, fritids-, outdoor-, og idrætsudvalget nedlukning af legepladser og fodboldbaner-sparehensyn - er noget udvalget presser sig selv til.

Der tilbageføres omkring otte millioner i driftsmidler og 14 millioner i anlægspenge til den slunkne kommunekasse, så helt selvfølgeligt er det altså ikke, at nedlægge 12 legepladser og et antal fodboldbaner for at spare penge i den kommune, hvor Danmarks outdoorhovedstad er placeret.

Slet ikke når der skal driftes legepladser ved Jysk Arena og Virklund Fællespark.

Selvfølgelig har »vedligehold og renovering« ikke samme klang som »nyt« i Silkeborg Kommune men alligevel... disse øvelser forekommer overgearede.

På grund af pladsmangel omtales hverken kunstens budgetaftale eller polemikken om de selvejende haller.

»Plan og vej« havde sendt tre politikere og udvalgets topembedsmand til Alderslyst- Søholt Lokalråds årlige suppleringsmøde I Nordre Forsamlingshus. Politikere og embedsmand var inviteret for, at den videbegærlige forsamling kunne høre, hvad der trafikalt kan gøres bedre for alderslysterne, men udvalgsmedlemmerne - mestre i forventningsafstemning - fik hurtigt gjort klart, at udgiftskrævende forbedrende trafiktiltag havde noget længere udsigter end bygningen af et plejehjem på Nylandsvej.

Noget kom dog frem under mødet.

Trafikken over Viborgbroen stiger prognosticeret over en årrække med 10.000 biler og der forsøges vist endnu engang med byggeplaner i Søhaven.

Da de planer nok også har lang vej til udførelse, ser det ud til, at de ansatte på rådhuset kan bruge gratis-parkeringen på Sølystvej endnu nogle år.

Rygter om snarlig asfaltering af området blev dog kategorisk afvist.

Hvordan klima- og miljøudvalget forholder sig til afskibning af poppeltræ fra Buskelund til Kina vil måske vise sig. Udvalgets laissez faire indstilling til kommunikation er jo velkendt.

QOSHE - De pressede udvalg - Vagn Larsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

De pressede udvalg

5 0
16.03.2024

UDVALG Silkeborg Byrods forskellige udvalg melder jævnligt ud, at de er under pres.

Udmeldingerne omfattes med både forståelse og sympati i Deltagerlistens hovedkvarter, Nylandsvej 79.

Det er ikke nemt at være underlagt et nærigt Folketing blandt andet bestående af alle de partier, vore byrodere er valgt for.

Kommunernes Landsforening, der sjovt nok består af repræsentanter for omtrent de samme partier, er ikke i stand til på bare moderat vis, at lette presset på vort lokale rådhus, så ikke noget at sige til, at vore udvalgte 31 jævnligt klager over manglende økonomiske formåen.

Det er dog ikke alle........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play