|
Ida VentanaMidtjyllands Avis |
Klokken er 23:55. Hun er lysvågen. Sekunderne spiser hendes øjne op. Om lidt får hun svaret på ansøgningsportalen. Og så maler skuffelsen...
Kontoret virker dødt og elektrisk anspændt. Det gibber i en ung medarbejder, da han hører hans navn blive nævnt. Da han senere må vende hjem uden...
En kvinde står foroverbøjet over vasken. Resterne fra lørdag aften har samlet sig som små, blodrøde perler på glasset i hendes hænder. Hun...
Det føles ikke som om, at det er nytår. Men det er det, for klokken har lige slået 12. Hun følger med de andre ud i regnen for at se farverne på...
Når hun ser ned ad sig selv, undrer hun sig. For der er jo ingen blå mærker at se, og ønsket om deres synlighed virker absurd. For mærkerne er...
Når hun møder ind, ser ingen op, og hun er for stille til selv at hilse. Det er ikke kutymen, for det er bedre at neutralisere sig selv end at gøre...
Til en jeg står nær: Jeg tror på dig. Også selvom samfundet ikke altid giver de retfærdige forudsætninger. Du kan opnå lige præcis, hvad du...